Giv os irske tilstande!!


Fredag den 30. maj kl. 15 - 16 inviterer 12 EU-politiske organisationer til gadefest for det irske demokrati foran den irske ambassade på Østbanegade 21, København

Festens anledning er at det irske folk, som det eneste i EU, får lov at stemme om den omdøbte EU-forfatning, Lissabon-traktaten.

”Vi ønsker at lykønske irerne med deres stærke demokrati. Som de eneste i EU har irerne kunnet modstå presset og manipulationen, der i de andre medlemslande har ført til at befolkningerne ikke er blevet spurgt om EU’s fremtidige grundlag”, lyder det fra Lave K. Broch, en af talspersonerne for initiativet.

For at illustrere dette ”demokratiske forsvindingsnummer”, der er sket i det øvrige EU, vil de fremmødte stå med tape for munden, for at vise at 99 pct. af EU’s samlede befolkning ikke bliver blevet hørt. Hertil kommer et 50 meter langt banner med teksten ”Traktatafstemning - ja tak!” påtrykt.

For at hylde det irske demokrati vil deltagerne skåle i irsk Guiness-øl, mens irske toner fra diverse musikere vil danne en hyggelig musikalsk baggrund, når et åbent brev overleveres til den irske ambassadør, der har lovet at tage imod brev og fotografer.

I pauserne mellem musikken vil bl.a. Jens-Peter Bonde og Ole Krarup, begge tidligere medlemmer af Europaparlamentet holde taler. Det samme vil Kenneth Haar fra Attac, socialdemokraten Nicolas E. Fischer og andre repræsentanter for de deltagende organisationer.

Happeningen falder samtidig med lignende markeringer i 15 andre EU-lande, der alle har til formål at sætte fokus på kravet om folkeafstemning om Lissabon-traktaten i alle medlemslande, samt at støtte irerne op til deres afstemning.

”Irerne er under et enormt pres fra EU, der bevidst ikke har klargjort nogen plan for hvad der skal ske med traktaten ved et eventuelt irsk nej. På den måde forsøger man at presse og skræmme irerne til at stemme ja. Det er skandaløst! EU’s udvikling skal bestemmes af EU’s folk. Derfor sender vi et klart signal om at vi står bag irerne, uanset hvad de stemmer”, forklarer Kenneth Haar, en anden af initiativets talspersoner.

For kommentarer og nærmere oplysning kan initiativtagerne kontaktes: De 12 bevægelser bag initiativet er: