Debat
Lissabon-traktaten er skadelig for Europa
Af Lave K. Broch, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk og Bjørn Elmquist (advokat og tidl. radikal MF)
Erik Boel fra Europabevægelsen giver sit bud på indholdet i Lissabon-traktaten (Information den 9. januar). Men Boel klarer helt at se væk fra problemerne i Lissabon-traktaten og den udemokratiske proces, som EU-landene oplever i øjeblikket.
Lissabon-traktaten fastfryser mange af de problemer, som EU allerede bygger på. bl.a. at EU skal være en toldunion, at markedet på næsten alle områder står over miljø, menneskerettigheder og sundhed, og et supermagtsprojekt, som verden ikke har brug for.
Den militære side af supermagtsprojektet får et ordentlig skub fremad med Lissabon-traktaten. Bl.a. slås det fast, at medlemsstaterne gradvist skal forbedre deres militære kapaciteter (artikel 27). Noget som kun kan tolkes, som et krav om vedvarende oprustning. At man overhovedet skriver en sådan politik ind i en traktat, der er en slags grundlov er helt absurd. Men at man desuden gør det angående oprustning og ikke om velfærd, ulandstøtte eller miljø viser hvilken vej vinden blæser.
Et af de største problemer med Lissabon-traktaten, er desuden truslen mod folkestyret. I EU er det kommissionen, der har monopol på at stille lovforslag. Denne model fortsætter med Lissabon-traktaten. Men Danmark mister til gengæld sin faste kommissær. At en million borgere i følge traktaten kan opfordre EU-kommissionen til at stille et lovforslag er en ringe trøst. For det første fordi EU-kommissionen ikke er nødt til at følge en opfordring fra en million borgere og for det andet fordi det kun gælder forslag, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er ”nødvendig til gennemførelse af traktaterne”. Så rammen for det folkelige initiativ er således unionens traktater. Det betyder at et forslag om nedrustning, afskaffelse af atomkraft eller et forslag om reel miljøgaranti på ingen måde vil have jordisk chance.
Demokratiet trues også af den udemokratiske farce, som opleves i øjeblikket i EU-landene. Regeringerne gør alt for at undgå at spørge borgerne til råds om den nye traktat. På trods af 1) At vi i Danmark – og flere andre lande - blev lovet en folkeafstemning i 2005 om EU-forfatningen, der i høj grad er identisk med Lissabon-traktaten. 2) Frankrig og Holland stemte nej til EU-forfatningen, 3) EU’s tænkepause skulle bringe EU nærmere på befolkningerne.
På trods af mange fine ord kan den afsluttede tænkepause derfor kun ses som et stort fupnummer. Men med Lissabon-traktaten har EU-lederne dog været så ærlige, at man har fjernet ordene fra EU-forfatningen om at traktaten bygger på ”de europæiske borgeres og staters vilje”.
Hvis man ikke vidste bedre så kunne man jo få indtrykket, at der var et tæskehold parat, hvis der blev afholdt folkeafstemning. Storbritanniens premierminister Gordon Brown og Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy er faktisk gået så langt, at de bad Portugal om at droppe folkeafstemning (Information den 11. januar). Irland afholder dog en folkeafstemning, men det skyldes ikke regeringens demokratiske sindelag. Det skyldes en højesteretsdom i Irland, som regeringen ikke kan komme uden om.
At EU-tilhængere ønsker at give EU mere magt uden befolkningernes støtte er til skade for Europa og europæisk samarbejde. I alle EU-lande er der et ønske om folkeafstemning. Det burde gøre indryk også på Christiansborg, der starter den danske ratificering den 24. januar.