Debat
Et andet og bedre Europa
Politikens redaktør Michael Jarlner kunne godt tænke sig, at EU begynder at præsentere sig som et tilbud til verden i stedet for et ”grænseværn”, og han efterlyser, at nogen besvarer spørgsmålet ”Hvad skal vi egentlig med EU – uden at gribe tilbage i historien? ”.
Det glæder os, at Jarlner stiller disse kritiske spørgsmål. Vi har f.eks. længe undret os over, at Den Europæiske Unions blotte eksistens meget ofte begrundes med at undgå en krig imellem Frankrig og Tyskland. Det er jo næppe særligt realistisk, at disse lande går i krig med hinanden. Samtidig findes der langt større sikkerhedspolitiske udfordringer.
Det gælder for det første, når EU som verdens næststørste våbeneksportør sælger våben og krigsmateriel til stater, der vedvarende bryder menneskerettigheder for EU’s adfærdskodeks om våbenhandel er hullet som en schweizerost. Amnesty International kunne derfor i 2004 fortælle om, hvordan f.eks. mobile henrettelsescentre fra Italien blev solgt til Kina.
Et andet sikkerhedsproblem, som EU ikke er effektiv over for er løsningen af igangværende og potentielle konflikter. Her bør der sættes ressourcer ind for at sikre og bevare freden via FN, som i forvejen har strukturerne, legitimiteten og erfaringen med håndtering af konflikter.
For det tredje fører EU en politik, som virker direkte optrappende på konfliktniveauet. Terrorstemplingen af de tamilske tigre var direkte medvirkende til en opblusning af borgerkrigen på Sri Lanka – og handlingen medførte, at den nordiske observatørstyrke blev skåret ned til kun at bestå af islændinge og nordmænd. Den langsigtede og visionære strategi fra EU’s side var helt fraværende. Nøjagtigt som den er i forhold til mange andre af klodens konflikter. Ikke mindst Europas største væbnede konflikt - den i Tjetjenien.
For det fjerde betyder EU’s grænseværn en forværring af situationen for de fattige i verden. Og som historien gentagne gange har vist er fattigdom en hyppig årsag til konflikt. Udover direkte at holde fattige flygtninge ude af unionen, underminerer handelsmurene, handelspolitikken og fiskeripolitikken mulighederne for de fattige lande (se mere om dette på www.ansvarsflugt.dk ).
Vi er overbevist om, at flertallet af europæere har en anden vision for Europa. Det er et godt grundlag, men det kræver en helt anden tankegang blandt beslutningstagerne. Det kræver, at de europæiske lande bliver langt bedre til at støtte FN’s indsats for at løse globale udfordringer. Samtidigt kræver det, at vi lader hinanden slippe ud af den spændetrøje, der begrænser vort råderum for at føre en mere aktiv global politik. I Danmark bør vi kaste blikket mod nord og se på, hvordan Norge har brugt sin udenrigspolitiske frihed til gavn for verden – ikke mindst i adskillige fredsforhandling
Af
Lave K. Broch, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk og
Ditte Staun, radikal og desuden talsperson for Folkebevægelsen mod EU.