Debat

Er det tid til at afskaffe euroen?

Af:
Bjørn Elmquist, advokat og tidl. radikal MF og
Lave K. Broch, cand.scient.pol. og ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk

Artiklen er publiceret i Information den 13. september 2005


Det er snart 5 år siden, at Danmark stemte nej til euroen. Udviklingen har vist, at Danmarks nej til euroen har været en klog beslutning både politisk og økonomisk.

Støtten til dansk deltagelse i euro-projektet er lavere nu end i lang tid og under 50 procent (Greens Analyseinstitut, starten af august) og i juni konstaterede de økonomiske vismænd, at det er bedst for Danmark at fastholde sin undtagelse over for at indføre euroen.

Analytikere fra Danske Bank og Nordea har vurderet, at den faldende støtte til at afskaffe euroundtagelsen skyldes, at dansk økonomi viser højere vækst end eurozonen, og at nej'erne til EU-traktaten i Frankrig og Holland har medført mistillid til EU. Afdelingsdirektør i Jyske Bank Klaus Keiser har også udtalt at der snart er så mange lande med i EU og den fælles valuta, at argumentet om politisk indflydelse udvandes.

Vi kan kun være enige med disse udtalelser.

Alle euro-tilhængernes skræmmebilleder i forbindelse med afstemningen i 2000, er blevet gjort til skamme. Dansk økonomi er i topform og de andre vesteuropæiske økonomier (Sverige, Norge, Island, Storbritannien og Schweiz), som ikke er med i euroen klarer sig også bedre end euro-landene.

Der kom aldrig et pres på kronen efter det danske nej og vi oplevede ikke en stigende arbejdsløshed, fald i investeringerne eller hvad der ellers blev truet med. Faktisk har vi netop oplevet det modsatte. Danmark har en bedre økonomi end euro-landene. Vi har lavere arbejdsløshed. Det går godt med investeringerne og Danmarks rente ligger til tider under euro-renten.

Vi kan samtidigt konstatere, at det knager i euro-projektet. Flere af landene slås med store økonomiske problemer, hvilket har svækket kravene til euro-landene efter at både Frankrig og Tyskland åbent brød reglerne. Regeringsrepræsentanter i Italien kritiserer i klare bogstaver euro-projektet og landets velfærdsminister Roberto Maroni har foreslået, at Italien træder helt ud af euroen.

Selv i euroens kerneland Tyskland pågår der overvejelser - forlød det her midt i august i danske bankkredse - om at genindføre nationalvalutaen marken. Simpelthen fordi det gik op for flere og flere, at en fælles monetær politik for et så stort område med så store forskelle i økonomisk udviklingstrin og dermed i behovene for politiske tiltag ikke er holdbart. Præcist som ØMU-modstanderne advarede om. Den store internationale bank HSCB har også været inde på at nogle lande er bedst tjent med at træde ud af euro-projektet.

Udviklingen kommer også til udtryk i befolkningernes holdninger. En eurobarometer undersøgelse viste tidligere i år at over halvdelen af borgerne i eurozonen mener, at euroen i sine tre første år har været ude af stand til at udligne prisforskellene mellem de 12 lande, der deltager i valutasamarbejdet.

Man kunne overveje om denne udvikling har fået danske politikere til at lære noget. Tilsyneladende ikke. Vores egen finansminister tror på en dansk euroafstemning inden 2010 og vores eget partis ledelse (Det Radikale Venstre) er tilhængere af en afskaffelse af alle danske undtagelser. Vi kan dog glæde os over at det er folket, der bestemmer og det kan jo være at euro-landene når frem til at det er på tide at afskaffe euroen før en dansk afstemning kan komme på tale.

Europæisk samarbejde skal løse praktiske problemer og ikke spilde ressourcer på forkromede symboler, som euroen og EU-forfatningen. Ja til Europa og nej til euroen og tillykke med 5-året for det danske nej.